Blog
Det lykkedes! Er ikke kommet mig over det endnu. Og der var drama til det sidste. Men konklusionen er at beslutningsforslaget om åbne standarder blev vedtaget. Alle endte med at stemme for. Tak til alle der har kommenteret, støttet, hjulpet, trukket, båret, argumenteret osv. osv. Uden al den opbakning var det ikke gået igennem.
Men det var et helt bizart forløb. Onsdag forsøgte Venstre at majorisere igennem at forslaget ikke skulle til afstemning i folketingssalen. Helt uhørt. Og Folketingets udvalg for Foretningsorden gik ind i sagen for at sikre at jeg selvfølgelig kunne få mit eget forslag bragt til afstemning.
Et flertal udenom regeringen blev etableret med Dansk Folkeparti og så vendte Venstre og Konservative på en tallerken. Selvom det var ynkeligt at høre Venstres forsøg på at nedgøre forslaget. Samtidig med at Venstre ville stemme for. Det hang ikke sammen. Og jeg tror det stod ret klart for alle der overværede debatten at Venstre var på glatis.
Tilbage står at forslaget er vedtaget! Sejr! Helt forrygende at den allersidste afstemning i dette folketingsår skulle være om beslutningforslag om åbne standarder. God måde at starte den mødefri periode på.
mvh mhp
