Meninger

Ordførertale ved 1. behandlingen af forslaget til finanslov for 2002 i Folketinget 6. september 2001

Dansk økonomi klarer sig pænt, på trods af at konjunkturerne ikke ligefrem er med os for tiden. Der løber dårlige nyheder ind fra landene omkring os, og tempoet i den globale økonomi er ikke så højt, som det har været. På samme tid falder væksten i alle betydelige vækstområder: USA, Japan, EU, Latinamerika, store dele af Asien. I Sverige falder valutakursen, og i Tyskland stiger arbejdsløsheden, men i Danmark har vi kun nedjusteret væksten.
Nu har vi jo ellers i flere år hørt argumentet om, at det angiveligt skulle være udlandets fortjeneste, at det gik godt for dansk økonomi; men det argument holder vist ikke længere. Det er takket være det lange, seje træk og en ansvarlig økonomisk politik, vores økonomi har det så godt, at den indtil videre har kunnet modstå internationalt pres; men det er naturligvis ingen dans på roser. Vi skal fortsat værne om en ansvarlig økonomisk politik, og den nuværende konjunktursituation understreger netop, at der er grund til besindighed. Der er ikke behov for løsagtighed, men derimod for en økonomisk politik, der er neutral i sin virkning på aktivitetsniveauet.
Det Radikale Venstre lægger afgørende vægt på, at linjen skal holdes. Det lange, seje træk kræver, at vi ikke ryster på hånden.
Og hvad er det så for en linje, vi skal fastholde? Jo, den linje, der gør, at der forventes et overskud på statens drifts- og anlægs- og udlånsbudget på godt 19 mia. kr. næste år; den linje, der gør, at de samlede offentlige finanser vil udvise et overskud på over 30 mia. kr. i 2001; den linje, der har gjort, at statens gæld i procent af BNP fortsætter med at falde og vil være på 36,5 pct. af BNP, det laveste niveau siden 1986. Det er lykkedes at nedbringe statsgælden fra over
55 pct. af BNP i 1993 til 36,5 pct. i år 2002, og det er faktisk flot. Det er den linje, der har reduceret ledigheden med ca.
200.000 personer siden 1993, så ledigheden er på omkring
150.000 personer i 2001, svarende til 5 pct. af arbejdsstyrken - det laveste ledighedsniveau i 25 år. Det er den linje, der gør, at betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på ca. 40 mia. kr. i 2001. De resultater må ikke sættes over styr. Derfor er forslaget til finanslov heller ikke nogen gavebod, og det skal vi faktisk være glade for. For Det Radikale Venstre er det afgørende at komme af med den gæld, vi slæber rundt på. Det er det mest fremadrettede og fremtidssikrende, vi kan gøre. For os er det et vigtigt princip, at vi ikke overlader gæld til kommende generationer. Det er ikke kun retorik, noget, vi anvender i sange ved festlige lejligheder - nej, vi mener det alvorligt. For første gang i mange årtier har Danmark nu mulighed for at komme af med gælden, og den mulighed må vi ikke forspilde. Hvis vi skal fortsætte med at høvle af på gælden, kræver det, at vi får et overskud på de offentlige finanser i størrelsesordenen 2-3 pct. af BNP frem til år 2010. Vi ved, at frem mod år 2040 vil udgifterne til ældreomsorg med samme standarder som i dag vokse med 5 pct. af BNP. Det svarer til omkring 65 mia. kr., hvilket skærper kravene til afdrag på den offentlige gæld, hvilket igen betyder, at det offentlige forbrug ikke kan stige vildt og voldsomt. Før sommeren blev der indgået nye aftaler med kommuner og amter. Blandt de mange initiativer var en lånepulje på 1½ mia. kr. til øgede investeringer i folkeskolen. På sundhedsområdet er der i 2002 en vækst på 1,8 mia. kr., kræftområdet tilføres yderligere 500 mio. kr., og der indføres behandlingsgarantier for livstruende sygdomme. Der sættes midler af til elektroniske patientjournaler, som kan reducere antallet af fejlbehandlinger og give mulighed for sammenhængende patientforløb. Forslaget til finanslov indeholder en pulje på 1 mia. kr. til nye initiativer, bl.a. inden for forskning, som har klart brug for et økonomisk løft. IT-området vil forhåbentlig få tilført flere midler; der er nok at tage fat på, f.eks. den digitale forvaltning, IT-kultur, og IT-uddannelse. Dertil kommer, at stort set alle ministeriernes områder specifikt er nævnt på finansloven: sundhed, erhverv, undervisning, kultur, Skatteministeriet. Aldrig tidligere har vi vel set en finanslov med så meget IT i sig. Det er en rigtig indfaldsvinkel, sådan som vi ser det, at IT integreres i de forskellige ressortområder. Det er nemlig først, når vi formår at integrere IT og anvende ny teknologi som et naturligt redskab til forbedring af hverdagen, at vi virkelig høster gevinsterne ved anvendelsen. Regional erhvervspolitik i forlængelse af den jysk-fynske erhvervsstrategi er et andet prioriteret område sammen med en langsigtet løsning på erhvervsskoleområdet og en yderligere indsats for de svageste grupper i samfundet.
I forbindelse med forhandlingerne om finansloven kommer diskussionen om barselorlov selvfølgelig også på bordet. Der er fremlagt et forslag fra de to regeringspartier, og vi glæder os til at forhandle forslaget med Folketingets partier. Vi hæfter os ved, at også i det kommende år yder Danmark en flot international indsats. Det er helt naturligt som et aktivt lille land. Alt lige fra danske soldater, der yder et flot arbejde uden for landets grænser, til miljø-, freds- og stabilitetsfremme betyder, at vi også bidrager til aktiviteter og indsatser på disse felter. Så er der ulandsbistanden - et radikalt hjertebarn. I disse dage er vi vidner til forfærdelige og nedværdigende billeder på tv-skærmene, hvor skibe med mennesker i nød bliver kastet rundtomkring mellem landene. Det er et eksempel på, at fattigdom er grænseoverskridende, og at hvert enkelt land ikke længere kan være sig selv nok, men at vi tværtimod er gensidigt afhængige, når det drejer sig om økonomi, handel, ja, stort set alle aktiviteter. Fattigdom kender ingen landegrænser. Spørgsmålet er så: Hvad gør man ved det? Mere handel, færre restriktioner for handel over grænser, bedre adgang for ulande til markederne i Vesteuropa er blandt de vigtige initiativer. Og så er der ulandsbistanden. Danmark ventes at være det eneste OECD-land, der i 2002 yder 1 pct. af BNI i bistand, og det er en indsats, vi er stolte over fra radikal side. Det er et hjertebarn for os. Vi forsømmer ikke nogen lejlighed til at gøre opmærksom på det, og så meget desto større er vores bekymring over, at både Venstre og De Konservative vælger at basere deres finanslovoplægs finansiering på besparelser i ulandsbistanden. Det er jo ikke bare en isoleret dansk besparelse, som ulandene mister. Nej, det vil desværre sende et signal langt ud over Danmarks grænser til hele verden om, at de, som er gået i spidsen hidtil, nu ikke vil længere. En isoleret dansk besparelse på ulandsbistanden vil legitimere, at andre lande gør det samme til skade for ulandsbistanden og vores solidariske bidrag til de fattigste på kloden - alt sammen for at kunne finansiere løfter i et valgår og for at kunne score indenrigspolitiske point på bekostning af de svageste på kloden. Vi efterlyser den borgerlige anstændighed i det spørgsmål. Regeringens forslag til finanslov indeholder andre tiltag til finansiering end ulandsbistanden. Det er ikke alt sammen behageligt, men nødvendigt for at gøre de ting, vi gerne vil. Viljen til at finansiere må jo hænge sammen med viljen til at bruge penge, og sådan bør det også være i de kommende forhandlinger. Fra radikal side er vi åbne over for at diskutere alle forslag til finansiering, men der skal være sammenhæng i tingene. Vi har svært ved at se, hvordan man både kan love skattestop og derefter flere offentlige udgifter. Vi har svært ved at få det til at hænge sammen. Partiet Venstre genbruger finansiering fra det radikale skatteoplæg i foråret, men til nye offentlige udgifter. Vores problem med den form for argumentation er, at man kan altså ikke bruge pengene flere gange. Vi har fremlagt tanker om omlægning af skatter og afgifter, og vi har anvist ideer til finansiering, således at vi kan sænke skatten på arbejde. Venstre bruger de samme penge, men til nye offentlige udgifter. Hvordan pokker hænger det sammen? Der har været den helt rituelle kritik af finansloven ved offentliggørelsen, og nogle gange har vi nærmest på fornemmelsen, at man har kunnet skrive artiklerne på forhånd: Den mangler vision, den er farveløs, den er kedelig, osv. osv. osv. Det kunne måske være på sin plads at stoppe op og spørge sig selv: Hvad er egentlig formålet med en finanslov? Er det fest og ballade og store vilde sving? Jeg vil altså nok mene, at hvis man ser frem til finanslovens tre bind for på den måde at muntre sig op, lever man måske et forholdsvis kedeligt liv. Nej, en finanslov er et samfundsbudget. Som vi ser på det, er en god finanslov en finanslov, der viser overskud, nedbringer gælden og passer godt ind i den førte økonomiske politik, og ud fra den målestok er det faktisk en udmærket finanslov, der er fremlagt. Nu håber vi på konstruktive forhandlinger med Folketingets partier. Vi har en tradition for at kunne lave solide og ordentlige løsninger på konkrete problemer, og vi har en tradition for at kunne samarbejde. Det har Det Radikale Venstre gjort siden 1905, og det glæder vi os til at gøre i årene 2001 og 2002. Dansk økonomi står over for store udfordringer. Vi skal øge arbejdsudbudet, vi skal af med gælden, vi skal fortsætte en stram udgiftspolitik, og det kræver, at vi står fast nu. Vi må ikke blive så bange for vælgerne, at det bliver dyrt for borgerne.