0


Er S, V og K parate til at modernisere forsvaret?
14. november 2001
Pressemeddelelse fra Det Radikale Venstres pressetjeneste, den 13. november 2001

Det er glædeligt, at både S, V og K er positive over for den radikale idé om specialisering af det danske forsvar. Men jeg tvivler nu på, om de vil bide til bolle, når det kommer til stykket”, siger den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen.

S, V og K var tidligere på dagen positive over for Det Radikale Venstres nye udspil om fremtidens danske forsvar. Det Radikale Venstre foreslår, at forsvaret skal samarbejde med andre NATO-lande om specialisering og arbejdsdeling, så det danske bidrag til internationale operationer bliver endnu bedre.

”Jeg tvivler på, at disse partier reelt er parate til at foretage de nødvendige ændringer af det danske forsvar. Nogle steder skal man nemlig spare for kunne at opprioritere andre steder. Vi mangler endnu at se, om S, V og K tør være med på denne øvelse. Faktum er, at disse partier som regel er de sidste, som ønsker forandringer i det danske forsvar”, siger Morten Helveg Petersen og præciserer, at det radikale udspil ikke betyder, at kampfly og tunge kampvogne helt skal udgå af det danske forsvar. Antallet skal beskæres til fordel for flere transportfly og lettere kampvogne, fastslår Morten Helveg Petersen.

”Der er brug for en åbenhjertig debat om de muligheder, en specialisering giver for at forbedre det danske forsvars internationale indsats. Helge Adam Møller har ret i, at det er en langvarig proces at omlægge det nuværende forsvar til et NATO-integreret specialiseringsforsvar. Derfor er det så vigtigt, at vi begynder debatten nu i god tid inden forhandlingerne om det næste forsvarsforlig”, siger Morten Helveg Petersen.
Andre nyheder:
30. oktober 2007
30. oktober 2007
30. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
26. februar 2004
31. oktober 2003
27. oktober 2003
16. april 2002
17. september 2001
11. september 2001
4. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
28. marts 2001
Dudal Webdesign