Meninger

Ordførertale ved 1. behandlingen af forslaget til Finanslov i Folketinget den 1. februar 2002

Lad mig fastslå Det radikale Venstres principielle holdning til finanslovsforslaget i 8 punkter:

1. Det radikale Venstre glæder sig over at regeringen holder fast i den tidligere regerings målsætning for dansk økonomi frem mod år 2010. Det radikale Venstre fastholder en ansvarlig økonomisk politik, hvor gælden afvikles.
2. Regeringens skattestop er en forkert idé. Den fører til mange forkerte beslutninger. Det er en spændetrøje. Det forhindrer nytænkning i skattepolitikken. Det er perspektivløst. Det radikale Venstre har fremlagt sit eget forslag, der sænker skatten på arbejde og forenkler skattesystemet.
3. Finanslovsforslaget er indadvendt. Besparelserne på dansk ulandsbistand er urimelige og forkerte. Vi er modstandere af at spare på miljøbistanden til Central- og Østeuropa – det er netop nu at f.eks. de baltiske lande har brug for vores hjælp. Vi er imod at Demokratifonden beskæres og vi er absolutte modstandere af at Det Danske Center for Menneskerettigheder mister sin uafhængighed.
4. Det radikale Venstre har en aftale med regeringen fra 1998 om at miljøbistanden skal være på en halv procent af bruttonationalindkomsten i år 2005. Den holder vi regeringen fast på. Forligsbrud undergraver det samarbejdende folkestyre.
5. Vi er imod massive besparelser på forskning og universiteter. Efter Det radikale Venstres opfattelse er der brug for flere, ikke færre, investeringer i fremtiden.
6. På sundhedsområdet skærer regeringen i uddannelsen af læger. Men vi har brug for flere læger. Regeringens politik er selvmodsigende.
7. Finansministeren udtalte før jul at han havde glædet sig til den dag, hvor det er bedøvende ligegyldigt, hvad Det radikale Venstre siger. Lad mig sige det ligeud til Finansministeren: Finanslovsforslaget er blevet derefter. Finansloven indeholder besparelser på alle de ting der peger fremad: uddannelse, ulandsbistand, forskning, miljø, øststøtte. Derfor er forslaget et politisk tilbageskridt.
8. Det er i orden at forsøge at leve op til sine valgløfter. Men det er ikke i orden at man har fortiet konsekvenserne. Og konsekvenserne viser sig nu i form af fyringer og besparelser. Regeringen har aldrig lovet at den ville skære i uddannelserne. Regeringen lever altså op til noget den ikke har lovet.

***

Der er mange store ændringer i denne finanslov. Faktisk så store ændringer for folks hverdag, at det er urimeligt at finansloven skal hastes igennem. At Folketinget kun har tre uger til rådighed til at behandle så omfattende ændringer af det danske samfund er på kanten af det uansvarlige. Og direkte i modstrid med Statsministerens og Folketingets Formands intentioner om højere kvalitet i lovgivningsarbejdet.

1.
Der er skam positive ting at sige om finansloven. Med forslaget til finanslov for 2002 overholder den nye regering målsætningerne for fremskrivningen af dansk økonomi til 2010. Det radikale Venstre lægger vægt på ansvarlighed i den økonomiske politik og vi noterer os at gælden fortsat afdrages samtidig med at forslaget lægger op til en finanspolitik der stort set har samme aktivitetsvirkning som den tidligere regerings forslag.

Vi finder at i den nuværende konjunktursituation er der grænser for hvor ekspansiv finanspolitiken bør være.

Det er vigtigt at vi fortsat afdrager på gælden. Vi véd at der i de kommende år vil blive flere ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive.
2.
Nu har jeg så sagt noget af det mest positive jeg kan finde i forslaget. Som vi ser det er regeringens skattestop roden til mange af regeringens problemer. Og vil blive det i årene der kommer. Regeringen er sådan set allerede løbet fra det, jævnfør diskussionen om ejendomsværdiskatter. Og samtidig er det en bremse for nødvendige ændringer af skattesystemet. Vi har fra radikal side fremlagt vores forslag til omlægninger i skattesystemet som sænker skatten på arbejde. Lavere skat på arbejde og et enklere skattesystem. Forslaget indebærer sænkninger af skatten på arbejde og er fuldt finansieret. Regeringen genbruger nogle af vores finansieringsbidrag. Ikke til at sænke skatterne, men til nye offentlige udgifter.

Det er ikke tilfældigt at de økonomiske Vismænd kritiserer skattestoppet. Den internationale valutafond, IMF, peger også på at skattestoppet modvirker en tiltrængt reform af indkomsskatterne. Skattestoppet konserverer. Skattestoppet bevarer. Skattestoppet sætter en stopper for nye tanker om skat.

IMF peger i øvrigt samtidig på Danmarks bistand til ulandene og udtrykker håb om at ulandsbistanden undtages fra besparelser.

3.
Det radikale Venstre lægger vægt på anstændighed. Men regeringens udspil indeholder en besparelse på dansk ulandsbistand på 1 millard kroner. Samtidig beskæres miljøstøtten til ulandene med en halv millard kroner.

Det siger sig selv at vi er rygende uenige i den prioritering. Det radikale Venstre har gennem flere årtier arbejdet for at udbygge bistanden til de fattigste på kloden. Vi har tidligere formået at prioritere midler til at bekæmpe global fattigdom, vel at mærke på et tidspunkt hvor dansk økonomi var anderledes svag end nu, hvor Danmark har en af de stærkeste økonomier i Europa.

Finansloven er dermed udtryk for en indadvendt og snævertsynet tankegang, hvor hensynet til indenrigspolitik vejer tungere end bidrag til de fattigste på kloden. Det er navlebeskuende og det er forkert, nu hvor Danmark overtager formandsskabet i EU og skal gå i spidsen i det internationale samarbejde. Regeringen bryder en lang tradition på dette område – til skade for de fattigste på kloden.

Regeringens forslag sætter reelt en stopper for miljøstøtten til de central- og østeuropæiske lande. For nylig kom der en evaluering af miljøstøtten til Central- og Østeuropa, der viste, at 10 års miljøstøtte bl.a. har reduceret udledningen af svovl i Polen svarende til den samlede danske udledning. At dansk miljøstøtte har reduceret udledningen af 17.000 tons kvælstof svarende til ca. 4 millioner menneskers forbrug til vandmiljøet. Pointen er altså at dansk miljøstøtte gennem mange år har bidraget afgørende til et renere miljø i vores nærområde. Og det er netop nu at de har mest behov for den.

Vi tror også på at der er vigtigt erhvervspolitisk sigte i miljøstøtten til Central- og Østeuropa. Og vel at mærke en form for erhvervspolitik med internationalt sigte, udsyn og perspektiv, der så langt overgår regeringens erhvervspakke og forslag om at forlænge momskredittiderne. Momskredit fremfor øststøtte er endnu et eksempel på en indadvendt og snævertsynet tankegang. Økonomisk og erhvervspolitisk er udviklingen i produktiviteten nøglen til et samfunds velstand. Det kræver investeringer i forskning, udvikling og innovation. Hvad vælger regeringen? At forlænge momskreditten.

Der spares også på Demokratifonden til støtte for de østeuropæiske landes overgang til demokrati. Det er næsten ikke til at forestille sig, at den tidligere udenrigsminister Hr. Uffe Ellemann-Jensen turnerede i Central- og Østeuropa med disse ordninger som formand for selvsamme parti, der i dag kræver nedlæggelser og besparelser. Tænk hvordan et parti kan udvikle sig. Fra udsyn til snævertsyn.

Regeringen har gjort et stort nummer ud af råd, nævn, centre og puljer. Fra radikal side har vi været åbne overfor at kigge nærmere på om ting bør gøres anderledes. Det var den tidligere regering faktisk i gang med i forbindelse med den forrige finansredegørelse. Men vi sætter hælene i når tingene slet ikke må gøres. Jeg tænker selvfølgelig på hele den pinagtige historie om Det danske Center for Menneskerettigheder. Hvis ikke det var så sørgerligt kunne vi trække lidt på smilebåndet og sige okay, om igen. Men regeringen insisterer jo på sin ret til at trampe rundt i fejltagelsen.

På det internationale område gælder, at troværdighed tager år at bygge op, men kun få uger at rive ned. Regeringen er desværre godt i gang med nedrivningen.

4.
Det radikale Venstre var initiativtager til den såkaldte miljø-, freds- og stabilitetsramme. Derfor var det en stor glæde da vi indgik finanslovsaftalen med den nuværende regering i november 1998.

Jeg står hér med en kopi af finanslovsaftalen for 1999. I bilag 5 står der klart og tydeligt: ”Miljø-, freds- og stabilitetsrammen vil blive gradvist indfaset til 0,5 pct. af BNI i år 2005". Mit spørgsmål til Finansministeren er: Agter Finansministeren at leve op til den aftale han selv har indgået? Eller starter Finansministeren sin embedsperiode med at løbe fra aftaler? Vi har nu gennem flere uger forsøgt at lokke et klart svar ud af Statsministeren. Men Statsministeren har uld i munden. Derfor spørger jeg nu Finansministeren. Og i modsætning til tidligere, hvor Finansministeren var finansordfører, kan der ikke tales udenom. Altså, ja eller nej, Finansminister. Vil regeringen overholde finanslovsaftalen for 1999?

5.
På uddannelsesområdet nedlægges den frie ungdomsuddannelse, som Det radikale Venstre har arbejdet for i årevis. Folkehøjskolerne og folkeoplysningen skal også holde for i et omfang så højskole-Venstre nu må kunne erklæres for endeligt afgået ved døden. Det er direkte skadeligt for Danmarks fremtid når regeringen ønsker at spare mere end 1 milliard kroner på vores uddannelser alene i år – og ca. 6,4 mia. kr. i alt over fire år.

Den eneste måde at udvikle viden er ved uddannelse. Derfor er besparelserne på uddannelse vendt mod den enkelte, mod virksomhederne, mod samfundet og mod vores langsigtede velfærd. Lidt polemisk: En ting er at regeringen ikke kan lide eksperter. Men det er nu at gå temmelig vidt at skære i bevillingerne så borgerne får sværere ved at blive klogere.

6.
Som en nyskabelse blev ekstra udgifter til sundhed kædet sammen med ulandsbistanden i løbet af valgkampen. Vi er uenige i den sammenkædning. Kæden hopper helt af, når man samtidig vælger at skære ned på lægeuddannelsen. For hvad er hovedproblemet i sundhedspolitikken i dag? Mangel på læger. Så når regeringen foreslår flere penge og samtidig skærer i uddannelsen af nye læger må det være udtryk for manglende koordination. For det svarer til at den ene hånd ikke ved hvad den anden gør. Regeringen er i færd med at udføre et sjældent set artistnummer. Med den ene hånd skyder den sig selv i foden. Med den anden hånd saver den den gren over, vi alle sidder på.

Miljøet er en anden af de store tabere ved denne finanslov. Regeringen har valgt at droppe den økologiske bæredygtighedsvurdering af finansloven, som ellers er et helt centralt element ifølge Rio-topmødet. Samtidig beskæres Miljøministeriet ned til sokkerholderne. Igen et udtryk for en prioritering som Det radikale Venstre er uenige i.

7.
Ulandsbistand, østeuropa. uddannelse, forskning, miljø, menneskerettigheder –en lang stribe af besparelser som gør at denne finanslov vil gå over i historien. Nemlig som den finanslov hvor Danmark vendte verden ryggen. Med regeringens forslag bliver vi mindre end vi behøver.

Det radikale Venstre ønsker at præge finansloven. Vi vil kæmpe for at bevare ulandsbistanden og bevillingerne til uddannelser. Vi ser frem til at blive inviteret til forhandlinger. Men udgangspunktet er dystert. Finansministeren udtalte før jul at han har glædet sig til den dag, hvor det er bedøvende ligegyldigt, hvad Det radikale Venstre siger. Forslaget er blevet derefter. Og vi spørger os selv om Finansministeren virkelig ønsker reelle forhandlinger? Når man læser forslaget er det tydeligt at Regeringen har valgt side. Det er et forslag der er skrevet af Dansk Folkeparti. Til skade for dansk ulandsbistand og til skade for Danmarks internationale anseelse.