Meninger

IT-visioner for det kommende folketingsår

Der er for lidt politisk opmærksomhed om hvad ny teknologi betyder for samfundet. Den politiske debat går snarere på fordeling af lagkagen fremfor hvordan lagkagen gøres større. Og hvis endelig der diskuteres infrastruktur er det snarere nordjyske motorveje end bredbånd. Ny teknologi kan hjælpe os til at skabe et samfund der er endnu bedre end det vi har i dag. Men det kræver politisk opmærksomhed.

Derfor er det vigtigt at sætte fokus på teknologien selvom det vigtigste succeskriterium formentlig er, at en IT-politisk åbningstale bliver overflødig, for vi skulle gerne ende i en situation, hvor in-formationsteknologien opleves som et naturligt element i alle de traditionelle politikområder. Hvad betyder teknologien for sundhedsområdet? For uddannelserne? For erhvervspolitikken og for kultu-ren? I stedet for at betragte informationsteknologien som et isoleret fænomen med særskilte åb-ningstaler burde teknologi-spørgsmålet være så integreret i den politiske debat, at ingen politiker kunne undslippe sig for at forholde sig til det.

Men OK, så langt er vi ikke endnu. Derfor vil jeg skitsere initiativer der trænger sig på og som bur-de gennemføres i det kommende år: digital forvaltning, åbne standarder, digital signatur, demokrati, spam, indhold, indhold og atter indhold.

Det bobler og syder med eksperimenter i den digitale forvaltning. I mange kommuner prioriteres og gennemføres den digitale forvaltning i disse år. Det skal understøttes. Og vi skal finde på måder hvorpå vi i endnu højere grad kan genbruge hinandens løsninger. Hvis der er liv på Mars må de un-dre sig over hvorfor vi i Danmark har opbygget en struktur hvor 14 amter og hovedstadsområdet opbygger hver sin elektroniske patientjournal. Og hvor 271 kommuner opfinder den dybe tallerken i form af den digitale forvaltning uden nævneværdigt hensyn til hvad nabokommunen måtte finde på. Vi skal blive bedre til digitalt genbrug. Det vil der være en række kontraktlige og juridiske finurlig-heder i, men et væsentligt initiativ i denne folketingssamling burde være at sikre større genbrug. Til syvende og sidst må Folketinget være parat til at tvinge de administrative led til at arbejde sammen hvis ikke det sker af sig selv.

Vi skal have flere forsøg med åbne standarder. Det offentliges indkøb og anvendelse af software bør tage udgangspunkt i åbne standarder således at det offentlige får bedst og billigst software for pen-gene. Derfor har Det Radikale Venstre afsat 50 millioner kroner på sit forslag til finanslov med henblik på at få den digitale forvaltning til at spille bedre sammen og til forsøg med åbne standar-der.

Der skal mere tempo i udbredelsen af den digitale signatur. Hvis vi vil have et sådant redskab til brug for borgernes identifikation i forhold til det offentlige kan det blive nødvendigt at speede pro-cessen op. Det kræver til gengæld at der er noget indhold på nettet som borgerne føler det er uma-gen værd at bruge en digital signatur til. Igen: indhold, indhold og indhold.

Dertil kommer forsøg og eksperimenter med stemmeafgivning og demokrati på nettet. Ikke for blot at gøre det nemmere at stemme men som et led i at revitalisere demokratiet således at borgerne får endnu bedre muligheder for at komme i kontakt med de folkevalgte.

Spam er et stigende problem. Spørgsmålet er om der kan lovgives om det. I USA lovgiver en række delstater om forbud mod spam, hvilket kan synes lidt besynderligt for hvordan håndhæves et sådant forbud? Omvendt tror jeg de fleste internet-brugere er drøntrætte af tilbud om tvivlsom finansiering af huslån, nigerianske forretningstilbud og Viagra-piller.

Løbende skal vi diskutere privatlivets fred, informationsteknologi i uddannelserne samt en fortsat (de)regulering af teleområdet der giver forbrugerne de bedste og billigste teleydelser. Og så aller-vigtigst: indhold, indhold og indhold.

Endelig skal skatten ned på arbejdsindkomst!