Meninger

Klumme i Børsens Nyhedsmagasin nr. 29 2000

Folkeafstemninger er kontroversielle. Balancegangen mellem det repræsentative demokrati og vælgernes direkte afgørelser har altid været svær. I kølvandet på nej’et til Euro’en er der nok mange der vil betakke sig for yderligere folkeafstemninger. Men folkeafstemninger kan sætte fut i folkestyret og gøre demokratiet endnu mere levende. Og når internettet medfører en revolution med hensyn til adgang til viden er det oplagt at eksperimentere med folkeafstemninger over internettet. Ellers risikerer vi endnu større kløfter mellem de folkevalgte og vælgerne end hvad vi oplevede den 28. september.

Internettet påvirker samfundet på alle områder. Erhvervslivet skal forholde sig til nye måder at producere og distribuere produkter på. I kulturlivet smelter medierne sammen. I sundhedssektoren stiller fremtidens patienter skrappe krav båret af viden og indsigt, der før var forbeholdt hvidkitlede autoriteter. Det ville være mærkeligt om den revolution der pågår i samfundet ikke også påvirkede det politiske liv.

Informationsteknologien kan ændre balancen mellem politikere og vælgere. Det afgørende er at det vil være til vælgernes fordel. For det første ved at give vælgerne mulighed for mere information. Tidligere havde de politiske partier monopol på information. Politikerne kørte rundt i hestevogne for at oplyse medlemmerne af vælgerforeningerne om nyt fra Christiansborg. Folk var tvunget til at møde op, hvis de ville høre nyt fra Tinge. Det privilegium nyder politikerne og de politiske partier ikke længere. For det andet ved at give borgere og vælgere mulighed for at komme til orde i den politiske debat. For det tredje ved flere folkeafstemninger og direkte demokrati.

Som borgere og som forbrugere er vi vant til indflydelse i vores hverdag. Vi er vant til at træffe komplicerede beslutninger om alt mellem himmel og jord. Pointen er, at når det vedkommer os, ja så kan vi træffe beslutninger om de mest utrolige ting. Dertil kommer at den øgede information medfører at vælgerne i stigende grad kan gennemskue, at deres folkevalgte politikere hverken er værre eller bedre til at træffe beslutninger end dem selv. Og hvorfor skulle vælgerne så ikke involveres mere direkte?

I Arizona i USA gennemførte det demokratiske parti i foråret den første bindende afstemning over internettet. Erfaringerne fra Arizona er interessante. Umiddelbart lignede det en stor succes idet valgdeltagelsen var mere end dobbelt så høj som ved tidligere primærvalg. Men er høj valgdeltagelse lig med demokrati? Og hvad gør man i forhold til de vælgere, der ikke har adgang til internettet? Erfaringerne fra Arizona viste, at der er store uligheder med hensyn til hvem der har adgang. Et forhold man selvfølgelig er nødt til at være særdeles opmærksom på.

Indvendingerne mod direkte demokrati over internettet er mange. Blandt argumenterne er, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem afstemninger og en demokratisk proces med dialog og debat. Afstemningstemaerne skal diskuteres nøje for hvad kan og skal sættes til afstemning? Hvad med sikkerheden på internettet? Alt sammen reelle indvendinger som man skal forholde sig til.

Men de praktiske problemer kan løses. Afstemningstemaerne kan formuleres af kommunalbestyrelsen, amtsbestyrelsen eller Folketinget afhængigt af spørgsmålet. Om et par år har vi forbedret sikkerheden på internettet gennem den digitale signatur, der vil indgå som et helt naturligt redskab i vores hverdag. Lige så naturligt som at tage en kuglepen og sætte sin signatur på et stykke papir.

Selvfølgelig er en afstemning i sig selv ikke nødvendigvis lig med demokrati. Men pointen må være, at informationsteknologien giver borgere og vælgere myndighed og autonomi og dermed bedre muligheder for engagement. Informationsteknologien gør hverken samfundet mere eller mindre demokratisk i sig selv. Men den giver os muligheder – hvis vi vil – for på en endnu nemmere måde at åbne politiske processer op og lade vælgerne komme til orde hyppigere end cirka hvert tredje år. Og det burde være i alles interesse så vi undgår den udbredte holdning om ”dem” inde på Christiansborg der trækker noget ned over hovedet på ”os” ude i befolkningen.

Folkeafstemninger over internettet kan være et led i virkeliggørelsen af ”det virtuelle forsamlingshus”, hvor holdninger brydes og der eksperimenteres med spændende kombinationer af det repræsentative og det direkte demokrati. Det er ikke uproblematisk og der er mange knaster, der skal ryddes af vejen. Men den nye teknologi åbner muligheder, også i demokratiet. Til gavn for vælgerne og folkestyret.



MHP