0


Efterlønnen skal på efterløn
19. januar 2005

Efterlønnen blev indført på et tidspunkt, hvor et bredt flertal i Folketinget ønskede at bringe arbejdsløsheden ned ved at gøre det attraktivt for mennesker over 60 år at trække sig tilbage og give plads til unge ledige. I dag er der små 200.000 mennesker på efterløn til en samlet pris af 23 mia. kroner. Denne situation finder Det Radikale Venstre uholdbar.

For det førstehar vi måttet gøre den erfaring, at efterlønnen ikke gav flere job til de unge. Der er en helt anden sammenhæng: Jo flere der er i arbejde, jo flere kommer der i arbejde. Efterlønnen kan siges at modarbejde fremtidens krav om at fastholde flere på arbejdsmarkedet i længere tid.

For det andetstiger aldersgennemsnittet i Danmark og nødvendiggør en diskussion om, hvornår ældre skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med offentlige tilskud. Efterlønnen kan virke indirekte som et pres på ældre til at trække sig tilbage og som et skub ud af arbejdsmarkedet, fordi ordningen i sig selv gør det mere fristende for arbejdsgivere at udskifte ældre arbejdskraft – og mere legalt for medarbejderne at gå på efterløn frem for at modstå presset.

For det tredje er efterlønnen dyr. Det er ikke muligt at spare alle de 23 mia., som efterlønnen i dag koster, fordi mange ville være på andre overførselsindkomster, hvis ikke efterlønnen var der. Og det er nødvendigt at have en fratrædelsesordning for særligt belastede arbejdstagere – uanset medlemskab af en A-kasse eller ej. Til gengæld er det også rimeligt, at folk, der ikke har tvingende grunde til at trække sig tilbage, før de er 65, selv betaler for det gennem en opsparing. At blive 60 år er ikke i sig selv en social begivenhed. Folk på 60 år er lige så forskellige som alle andre årgange.

Derfor bør partierne bag forliget om efterlønnen snarest sætte sig om bordet for at diskutere en langsigtet og dybtgående reform af det nuværende system.

Om femten år skal flere danskere blive på arbejdsmarkedet i længere tid, så flere ældre med en længere levetid bliver en aktiv medarbejderressource for Det kreative Danmark. 

  • Derfor ønsker vi over en periode at afskaffe efterlønnen, som vi kender den i dag. Vi ønsker at sikre alle, der har et særligt behov, mulighed for at trække sig tilbage fra  arbejdsmarkedet før den egentlige pensionsalder. Derimod bør enhver frivillig tilbagetrækning før pensionsalderen som udgangspunkt finansieres af den pågældende selv.
Andre nyheder:
30. oktober 2007
30. oktober 2007
30. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
26. februar 2004
31. oktober 2003
27. oktober 2003
16. april 2002
17. september 2001
11. september 2001
4. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
28. marts 2001
Dudal Webdesign