Meninger

Klumme i Børsens Nyhedsmagasin nr. 11 2001

Bredbånd er fremtidens infrastruktur. Hvor vi tidligere diskuterede broer, veje og jernbaner bør vi nu forholde os til højhastighedsforbindelser til internettet. Og det haster. Visionen må være Danmark som eksperimentarium. Et lille land, hvor infrastrukturen er så veludviklet og hvor så stor en del af befolkningen har adgang til højhastighedsforbindelser til internettet at udenlandske virksomheder vil vælge Danmark som forsøgskanin for udvikling og afprøvning af nye produkter og ydelser i vidensøkonomien. Det vil give store og positive effekter i forhold til danske virksomheder, der vil kunne blive inspirerede, indgå samarbejdsaftaler og blive pustet i nakken. Men det kræver at vi forholder os konkret til hvordan vi kommer videre. Ambitioner og skåltaler såsom at alle skal have bredbånd er gode og flotte – men nu er det tid til handling. Og det er med bredbånd som med alle andre diskussioner og udfordringer. Det er først når man kommer ned i detaljerne at det bliver svært.

Umiddelbart kan vi jo alle blive enige om at vi skal have bredbånd. Højhastighedsforbindelser til internettet er jo forudsætningen for at vi kan udvikle og bruge interaktive tjenester med lyd og billeder. Højhastighedsforbindelser er afgørende for kommunikation af tunge filer, f.eks. røntgenbilleder og patientjournaler i sundhedssektoren. Interaktiv indlæring og uddannelsesaktiviteter på internettet vil også fordre at vi har adgang til internet-forbindelser med høj hastighed.

Til gengæld er det mere usikkert hvordan vi sikrer at bredbånd rulles ud. Hvad skal drive værket? Skal vi vente på at der kommer en efterspørgsel efter bredbåndsydelser eller skal vi sikre at den fysiske udlægning sker hurtigt, hvorefter efterspørgslen så kommer af sig selv? Diskussionen minder til forveksling om spørgsmålet om hønen og ægget. Hvad kommer først?

Hidtil har det været god latin at sige at udlægningen af bredbånd skal ske på markedsvilkår og komme af sig selv. Det offentliges rolle skal være at efterspørge ydelser der kræver bredbånd - så klarer markedet resten af sig selv. Filosofien har været at politikerne – selvfølgelig - skal holde fingrene langt væk fra valg af den specifikke teknologi.

Men spørgsmålet er om det er godt nok? Måske bør det offentlige spille en lidt større rolle med henblik på at sikre tempo og fremdrift i udlægningen. I Sverige har man sat mange millarder kroner af til udlægning af bredbånd i geografiske yderområder. En arbejdsgruppe under den danske IT-Brancheforening har givet deres bud på hvordan vi kommer videre. Forskningsministeriet barsler med en rapport om bredbånd, der skal komme i maj måned. Pointen er at politikerne må forholde sig konkret til hvordan vi kommer videre.

Hermed et par konkrete forslag: I den store verden omkring os opføres infrastruktur i vidt omfang på privat basis. Sofistikerede finansieringsmodeller hvor private opfører og driver infrastruktur i en årrække og derefter overdrager infrastrukturen til staten anvendes i vidt omfang. Såkaldte BOT-modeller (Build-Operate-Transfer) kan aflaste trængte statsbudgetter og sikre udviklingen af infrastruktur. Herhjemme kunne det offentlige måske have en vigtig funktion i at samle konsortier med deltagelse af private virksomheder og undersøge finansieringsmodeller for hurtig udlægning af bredbånd.

En anden konkret model kunne være en model, hvor der pålægges en afgift for teleydelser der føres tilbage til teleselskaberne udfra en fordelingsnøgle afhængig af i hvilket omfang teleselskaberne opgraderer traditionelle telefonforbindelser til højhastighedsforbindelser.

På kort sigt vil forbrugernes efterspørgsel efter bredbåndsydelser formentlig drives hurtigst frem af underholdning. Altså TV, sport og kultur generelt. Om få år vil mediebilledet se helt anderledes ud. Vi vil hver for sig kunne få adgang til flere hundrede tv-kanaler. Digitalisering af medierne er et vigtigt punkt i den sammenhæng. Derfor bør Danmarks Radio og TV2 forpligtes på at sende digitalt i løbet af en kort årrække. Også det ville konkret skubbe på udlægningen af bredbånd.

Der er mange gode intentioner i IT-debatten. Ingen har jo noget imod bredbånd, tværtimod vil alle gerne have det. Men hvem gør noget ved det? Vi er nødt til at gøre diskussionen om bredbånd mere håndfast med konkrete forslag til hvordan vi kommer videre. Det er først når de gode ord og intentioner bliver omsat i handling at vi bevæger Danmark fremad. Og måske ligefrem bliver verdens førende IT-nation.



MHP