Meninger

Ordførertale ved 1. behandling af forsvarslovene i Folketinget den 8. december 2000

For Det Radikale Venstre er det en vigtig pointe, at forsvaret skal nytte. Tilbage i 1883 satte Viggo Hørup fra Folketingets talerstol spørgsmålstegn ved nytten af forsvaret, og siden da har mange troet, at De Radikale er pacifister og modstandere af forsvaret. Det er bestemt ikke tilfældet.

Hørups retoriske spørgsmål: »Hvad skal det nytte?«, blev stillet på et tidspunkt, hvor man brugte ca. 40 pct. af statsbudgettet på militæret, og tilmed begyndte højreregeringen imod Folketingets vilje etableringen af en kostbar befæstning omkring København i en situation, hvor man oven på nederlaget i 1864 berettiget måtte tvivle på, om Danmark overhovedet kunne forsvare sig mod angreb fra en stormagt. Så der var sådan set god grund til at stille det kritiske, skeptiske spørgsmål: »Hvad skal det nytte?«

Som lovgiver er det en fornuftig leveregel, at det skal nytte, det, man gør, og på forsvarsområdet er Det Radikale Venstre ikke i tvivl om, at vi i dag har langt større nytte af forsvaret, end vi havde for 100 år siden.

Det Radikale Venstre har altid haft en vision om et internationalt retssamfund baseret på dialog og mellemfolkelig forståelse, og hvor ret afløser magt. Den vision havde trange kår indtil den kolde krigs ophør.

Nu er småstaten Danmarks sikkerhedspolitiske situation ændret markant og det til det bedre. Vi står i dag i den helt fantastiske situation, at der ikke kan forudses nogen trussel mod dansk territorium inden for de næste 10 år. Vi nyder med andre ord en sikkerhed uden sidestykke i Danmarkshistorien, og det har selvsagt også betydning for indretningen af forsvaret. Nærforsvaret behøver ikke længere at være dimensioneret helt som under den kolde krig.

Vi skal have et forsvar, der nytter - et forsvar, som er i stand til at løse de pålagte opgaver såvel nationalt som internationalt. I en verden, hvor hidtil fjerne brændpunkter kommer tæt på og påvirker vor fælles sikkerhed, kan man håndgribeligt konstatere, at det danske forsvar gør nytte. Danske styrker gør og har gjort en formidabel indsats i brændpunkter rundtomkring i verden, som aftvinger den største respekt.

Det Radikale Venstre er stærk tilhænger af, at Danmark lever op til sit internationale ansvar - det er ikke noget nyt. Siden Danmark blev medlem af FN efter Anden Verdenskrig, er Det Radikale Venstre gået ind for, at danske militære styrker skulle kunne stilles til rådighed for internationale fredsopgaver. Vi har varmt støttet FN’s fredsbevarende operationer, og vi støttede helhjertet oprettelsen af Den Danske Internationale Brigade og FN’s hurtige udrykningsstyrke som SHIRBRIG, som så dagens lys på dansk foranledning. Den aktive internationale linje føres videre med forsvarsforliget fra sidste år, og det er vi i Det Radikale Venstre meget tilfredse med.

De lovforslag, vi behandler her i dag, er en udmærket præcisering af forsvarets formål, opgaver og organisation set i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske stilling, alt sammen i forlængelse af forsvarsforliget. På det konkrete plan glæder vi os fra radikal side over, at lovforslaget lægger så stor vægt på forsvarets bidrag til fremme af fred og sikkerhed samt forebyggelse af konflikter og krig; det er for os en vigtig prioritering af forsvarets formål og opgaver.

Vi lægger også særlig vægt på det, der står i lovforslagene omkring samarbejdet med de central- og østeuropæiske lande i forsvarets opgaver. Vi finder det også fornuftigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste indarbejdes i loven, og vi er fra radikal side optaget af, om eventuelle resultater og konklusioner fra det kommissionsarbejde, der pågår vedrørende Politiets Efterretningstjeneste, efterfølgende måtte være af relevans i forbindelse med Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er et spørgsmål, jeg vil komme tilbage til under udvalgsbehandlingen.

Endelig er det ikke nogen hemmelighed, at hjemmeværnet langtfra er det Radikale Venstres livret. Den foregående ordfører, hr. Melchior, spændte buen med hensyn til forventninger, og jeg er lidt tvivlende over for, om jeg kan indfri de forventninger, som hr. Arne Melchior stillede op. Lov om hjemmeværnet indgår i forsvarsforliget, og efter radikal opfattelse ligger den væsentlige forbedring i lovforslaget i, at hjemmeværnets fastansatte personel skal kunne deltage i internationale operationer. Det gør, at vi kan støtte dette forslag såvel som det andet forslag. Men vores livret må hr. Melchior næppe forvente at hjemmeværnet bliver.


MHP