0


Resultater
30. oktober 2007

Morten Helveg Petersens resultater siden 2005

Siden valget i 2005 har jeg været finansordfører, forsvars- og sikkerhedspolitisk ordfører samt it-ordfører. Jeg har opnået resultater på alle mine områder gennem en række forlig.

Jeg har blandt andet været med til:

-         at forhandle velfærdsaftalerne fra sidste sommer, hvor en bred kreds af partier vedtog at kæde efterlønsalderen sammen med den forventede levetid og dermed gjorde det muligt at investere i forskning og uddannelse

-         en stribe forlig i forbindelse med finanslovene, hvor vi har lavet delaftaler med regeringen

-         oplæg og forhandlinger med regeringen om Irak, herunder tilbagetrækningen af danske styrker som jeg var med til at foreslå for to år siden. Jeg har som ordfører været stærkt kritisk overfor regeringens politik og synes ikke at vi skulle været gået ind. Har været ordfører i debatterne i Folketinget

-         oplæg, udspil og forhandlinger om Afghanistan, som jeg støtter helhjertet. Hvis vi mener det alvorligt med et internationalt retssamfund skal Danmark også bidrage til indsatsen i Afghanistan.

-         At få en vedtagelse igennem i Folketinget der skaffer en analyse af brugen af klyngebomber, så vi forhåbentlig snart kan få afskaffet det uvæsen.

-         At få en vedtagelse igennem i Folketinget så vi får en uafhængig og uvildig undersøgelse af behovet for kampfly i det danske forsvar. Det er en stor og principiel beslutning som selvfølgelig skal træffes på et ordentligt grundlag

-         At få vedtaget et beslutningsforslag om åbne standarder i den offentlige sektors anvendelse af informationsteknologi. En sag som jeg har brændt for i mange år og hvor det lykkedes at få hele Folketinget til at vedtage mit beslutningsforslag! En stor sejr som bringer Danmark i front på området.

Andre nyheder:
30. oktober 2007
30. oktober 2007
30. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
19. januar 2005
26. februar 2004
31. oktober 2003
27. oktober 2003
16. april 2002
17. september 2001
11. september 2001
4. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
3. april 2001
28. marts 2001
Dudal Webdesign